Referencer

Hecksher

Hostingkompagniet blev valgt, fordi de er store nok til at levere en professionel og stabil løsning. Og små nok til at prioritere en kunde af Heckshers størrelse. Som Anders udtrykker det:

”Vi ville ikke bare være et nyt nummer i køen. Vi ønskede, at vores leverandør kender os, vores firma og vores løsning”.

Og det er lykkedes. Anders og kollegerne fra Hecksher oplever i dag en løsning, der fungerer og en helpdesk, som hjælper brugere på alle niveauer med at få mest muligt ud af platformen.

Powercare

Velfungerende og sikre it-systemer udgør basis for, at Powercare kan levere personale til sundhedssektoren i både ind- og udland.

Det er netop det, Hostingkompagniets it-løsninger kan: ”Har vi ikke adgang til vores systemer, eller er der problemer med dem, så er det ligesom at arbejde i blinde. Vores forretning hviler på, at vi konstant har adgang til vores databaser, og at bookingsystemerne fungerer – hele tiden. Vi har åbent fra 06 morgen til 24 aften 365 dage om året. Det skal it-systemerne kunne bære”, siger administrerende direktør Jesper Wium.